Danske Statsbaner, DSB Cf 10135
I årene 1912 - 1914 og 1923
leveredes i alt 90 3.-klasses-vogne med store endeperroner til den
københavnske nærtrafik. De første 60 vogne fra 1912 - 14 var
pladebeklædte, mens de sidste, fra 1923, var teaktræsbeklædte.
Vogntypen var oprindelig udviklet i Sverige og blev kopieret af
DSB, efter at Statsbanerne i 1909 havde lånt nogle af de svenske
vogne. Lige så godt de svenske vogne blev modtaget, lige så megen
negativ kritik blev de danske udsat for. De blev kaldt "rystevogne"
og "fuglebure", og det blev ikke bedre af, at man samtidig
anskaffede toakslede vogne med 2. klasse. Den megen negative omtale
betød, at alle vognene fra første levering senere fik forbedret
fjederophænget med såkaldte "ungarske hjælpefjedre". De seneste 30
vogne havde allerede fra leveringen dette fjederophæng.
Indretningen var ikke helt ens i de 90 vogne. Af de første 60
havde 24 oprindelig 66 pladser og en lille tjenestekupé, mens
resten havde toilet. Tjenestekupéen har åbenbart været lige lille
nok, for vognene fra 1923 havde alle en lidt større tjenestekupé og
64 siddepladser. Da vognene fra 1923 blev leveret, blev de ældste
vogne ombygget, så de fik toilet der, hvor tjenestekupéen havde
været.
Oprindelig eksperimenterede man en hel del med bemalingen
indvendigt i 3.-klasses-vognene, men fra 1920 kom der faste
retningslinier for farverne: for vognene af Cf-typen gjaldt
herefter, at vogne med lige numre skulle være malet grå, mens de
med ulige numre skulle være grønne indvendigt.
Vognene fra 1923 blev allerede i begyndelsen af
30'erne forflyttet fra nærtrafikken og blev omdannet til
motorbivogne. Ved denne lejlighed blev de overflyttet til Jylland.
Nordsjællands Jernbaneklubs vogn omdannedes således, at den fik
egenvarme med en lille koksovn. Samtidig blev vognens litrering
ændret til Cfm, hvor m står for motorbivogn. Indretningen blev også
ændret, således at der blev indrettet en lille postkupé der, hvor
tjenestekupéen havde været og et toilet lige overfor. Vognen havde
herefter 60 siddepladser.
Ved den store omlitrering af DSB's materiel i 1941 kom vognen til
at hedde Cfm 4525 og i 1947 blev vognen ombygget endnu engang. Den
kom nu til at køre som togførervogn i de store godstog og fik et
stort togførerrum i den ene ende. Postkupéen forsvandt ved denne
lejlighed. I visse tilfælde lod man passagerer komme med i
godstogene, og de kom så til at sidde i vogne som denne.
I 1967 blev de sidste vogne udrangeret, og jernbaneklubben købte
10135 med restaurering for øje. Under restaureringen af klubbens
vogn viste det sig, at den havde kørt sine sidste år i ordinær
drift i Vestjylland. Det kunne ses af en del fundne billetter i
vognsiden under vinduerne. Vognen var færdigrestaureret i 1970.
Den 1/1-1992 blev det desværre nødvendigt at tage vognen ud af
drift, idet den trængte til en grundig istandsættelse efter tyve
års intensiv benyttelse. Sidenhen er vognen blevet hensat grundet
andre opgaver i klubben.
Vognen er per 2010 opbevaret på DSB Centralværksted København.
| Byggested |
: |
Scandia, Randers,
Danmark |
Belysning |
: |
Elektrisk |
| Byggeår |
: |
1923 |
Opvarmning |
: |
Dampvarme |
| Hjuldiameter |
: |
930 mm |
Klasse |
: |
3. klasse |
| Lejetype |
: |
Glidelejer |
Siddepladser |
: |
30 Rygere, 36 ikke
Rygere |
| Vognvægt |
: |
20 tons |
Damekupé |
: |
Nej |
| Hastighed |
: |
80 km/t |
Toilet |
: |
Ja |
| Bremse |
: |
Trykluft |
Post- og rejsegods |
: |
Nej |
| Bremsevægt |
: |
20 tons |
Beklædning |
: |
Teaktræ |
| Længde |
: |
13.500 mm |
Placering |
: |
DSB Centralværksted,
KBH |
| El-anlæg |
: |
24 Volt, dynamo |
Status |
: |
Under istandsættelse |