HFHJ M 8 Historie
Marcipanbrødenes beslutning og fødsel
Kort efter 2. verdenskrig blev der inden for privatbanernes
ledelser nedsat et udvalg til at forhandle direkte med
Trafikministeriet om den absolut påkrævede fornyelse af
privatbanernes materiel. Ud over at det var udvalgets mål at skaffe
midler til moderne og driftsmæssigt økonomisk materiel, var man
også enige om, at materiel-anskaffelserne skulle være
standardiserede. Hermed kunne anskaffelsesprisen nedbringes,
ligesom der ville blive tale om en forenkling i
reservedelsspørgsmålet. Udvalgets moderniseringsforslag blev
forelagt Folketinget i 1947, og efter adskillige
udvalgsbehandlinger resulterede det i den såkaldte
moderniseringslov. Herefter blev der udarbejdet adskillige
projekter, for bl.a. at tage hensyn til udenlandske erfaringer.
Kort efter krigens ophør i 1945 var William Bay, der var ingeniør
hos Frichs i Århus, sat på opgaven med at udvikle et lokomotiv til
privatbanerne. Frichs' overingeniør Rudolf Zeis Floor og William
Bay var ikke helt enige om udviklingen af det nye lokomotiv,
hvorfor Bay fik lov til at arbejde med sit projekt i fritiden. Bays
projekt var færdigt i slutningen af 1948, og samtidig hermed fik
han nyt arbejde i Høng.
Allerede i februar 1949 blev lokomotivet "antaget" af
privatbaneudvalget. Prisen på lokomotivet var 700.000 kr. Bay var
naturligvis overrasket over, at "hans" lokomotiv blev antaget
samtidig med, at det var Floor, der tog æren. I løbet af 1949
diskuterede de forskellige privatbanedirektører, hvilke baner der
havde behov for det fine nye lokomotiv. Den 08.12.1949 fik man
ministeriets godkendelse, og kontrakten med Frichs på levering af 9
lokomotiver blev indgået den 06.06.1950.
Lokomotiverne var forventet leveret i sommeren 1951, men som det
så ofte sker, blev lokomotiverne først leveret i løbet af sommeren
1952. Lokomotiverne blev den sidste "rene" danske
lokomotivkonstruktion med dansk design, danske dieselmotorer og
dansk elektrisk udrustning. For at øge driftsikkerheden er
lokomotivet egentligt opbygget som to halve lokomotiver. Hvis den
ene diesel-motor skulle gøre knuder, kunne man altid humpe hjem på
den anden.
Lokomotiverne blev et revolutionerende fremskridt for de hårdt
trængte privatbaner. Ved de store privatbanenedlæggelser sidst i
60-erne skiftede to af lokomotiverne ejere. Da DSB i 1990'erne
begyndte at sælge ud af deres gamle diesellokomotiver (litra MX
bygget i 1960-62), blev flere af de gamle lokomotiver "pensioneret"
eller hensat som reserve efter 45 års tro tjeneste.
Det er ikke tidligere sket i Danmark, at en samlet levering af
lokomotiver alle er i drift efter 50 år. Seks af lokomotiverne kan
opleves på veteranbanerne i Danmark, og de sidste 3 lokomotiver
henstår som reserve på privatbanerne.
Nordsjællands Veterantogs HFHJ M 8
I løbet af 1995 købte Nordsjællands Veterantog HFHJ M 8 af HFHJ
for 10.000 kr og prisen inkluderede en opmaling i den tidligere så
flotte udgave: Kirsebærrød med beige overdel, blåt mavebånd og gråt
tag. Målet var at kunne præsentere et flot lokomotiv til HFHJs 100
års jubilæum den 1. juni 1997.
HFHJ M 8 var sat til salg grundet, at den skulle have nye
hjulringe. Denne opgave påtog Nordsjællands Veterantog sig, og med
hjælp fra DSB's hjulværksted blev alle hjul skiftet i 1996.
Herefter blev M8 kørt til Hundested, hvor den blev malet og kunne
således præsenteres ved banens jubilæum i oprindelig udseende.
Desværre viste HFHj M 8 sig at være et ustabilt lokomotiv.
Jævntlig brød motor 1 ned, den frostsprængtes og toppakninger røg
jævntlig.
Nordsjælland Veterantog har derfor haft M 8 ude af drift i de
seneste år, men i 2010 er motorene gennemgået fra A-Z og det var et
fantastisk øjeblik for klubben, da motor 1 startede efter at have
stået stille i over 7 år.
M 8 er nu tilbage i fuld drift og kan atter ses i det
nordsjællandske landskab trækkende en lang række af de gamle
to-akslede vogne.
Læs mere om HFHJ M 8's
teknik