GDS L 1 (HFHJ M 8) Teknik
Marcipanbrødene fra Frichs
Marcipanbrødene er en videreudvikling af Frichs's "berømte"
MO-vogne, der er nært beslægtede med det første MS lyntog fra 1935.
Lokomotivet består af to dieselmotorer der hver trækker en hoved-
og en hjælpedynamo. Alt er jævnstrøm. Hjælpedynamoen laver
hjælpeforsyning på 78 volt til lys, relæer, banemotorblæsere,
vandpumper, tagventilatorer og trykluftkompressor samt lader på
batterierne. Hjælpeforsyningen anvendes også til at magnetisere
hoveddynamoen. Man kan kører med motor 1, med motor 2 eller med
begge motorer samtidig, alt afhængig af hvad man skal trække. Ved
rangering og kørsel med et lille tog på 3-4 små lette vogne, kan
man udmærket nøjes med at køre på én motor, men er der mere end 3
vogne vil man normalt køre med begge motorer.
Til hver motor hører der en dieselolietank på 650 liter. Fra
Gribskovbanens gamle lokomotivbog fra 1952 har banen noteret, hvor
mange kilometer man har kørt samt hvor megen dieselolie der er
påfyldt. Heraf ved vi, at lokomotivet bruger 1,6 liter dieselolie
pr. kilometer til blandet kørsel. Når motoren står i tomgang bruger
den 6 - 10 liter pr. time.
Dynamoer og
banemotorer
Hoveddynamoen leverer strøm til banemotorerne, hvoraf der er to
banemotorer i hver bogie. Motor 1 leverer til banemotorerne i bogie
1 og motor 2 til banemotorerne i bogie 2. De to el-værk er helt
separate. Den eneste fælleskomponent er batteriet.
Dynamoerne er jævnstrømsdynamoer som har den egenskab, at
udgangsspændingen afhænger af opløbshastigheden samt af
magnetiseringen af statorfeltet. Lokomotivføreren kan således ved
at styre dynamoernes omløbshastighed og magnetisering styre
udgangspændingen.

Da banemotorenes omløbshastighed ligeledes afhænger af spændingen,
kan lokomotivføreren dermed styre lokomotivets hastighed. Ved start
er banemotorspændingen typisk 20 - 30 volt. Ved 75 km/t er
banemotorspændingen normalt omkring 600 volt.
Dieselmotorerne
Dieselmotorerne er en 4-takts dieselmotorer, identisk med den
motortype, som Frichs udviklede i begyndelse af 30-erne og som blev
lagt i det berømte lyntog fra 1935 samt i de senere MO-vogne. I
1950, da man konstruerede lokomotivet, blev motoren viderudviklet
med datidens nyhed, turbolader. Turboladeren er en dobbelt turbine,
som drives af udstødningsgassen. Turboladeren presser luft ind i
cylinderne, og dermed kan effekten øges. De turboladede motorer får
dermed 375 HK eller 750 HK, når begge motorer kører.
Bremsesystemet
Lokomotiverne har 3 bremser: Togbremsen, der bremser hele toget,
maskinbremsen, der kun bremser lokomotivet og skruebremsen, der
benyttes, når lokomotivet parkeres i remise. Togbremsen anvendes
til at bringe hele toget til standsning. Maskinbremsen anvendes ved
rangering og efter standsninger på stationer og lignende.
Forskelle og lighedspunkter mellem HFHJ M 8 og GDS L
1
De to marcipanbrød var fra fødslen næsten helt ens. Da M 8 var
prototypen, fik man til de efterfølgende lokomotiver rettet enkelte
småfejl. Disse er så efterfølgende indarbejdet på M 8, men ikke
nødvendigvis på præcist samme måde. Efterhånden som tiden gik, har
de to forskellige værksteder (M 8 i Frederiksværk senere Hundested
og L 1 i Hillerød) optimeret lokomotiverne hist og pist. M8 er nok
det lokomotiv, som fremstår mest originalt.
L1 er nok det mest moderne lokomotiv. I forbindelse med en
gennemgribende modernisering i 1987 fik L1 monteret et oliefyr på
hver motor, så man kan forvarme motorerne inden start. Det har M 8
ikke. Sidevinduerne i førerrummene blev udskiftet med vinduer fra
Y-togene. Derved fik L 1 dejlige tætte vinduer mens vinduerne i M8
bestemt ikke egner sig til vinterforhold.
Da jernbaneklubben i 2001 købte L 1, var den udrustet med en stor
grim sneplov. Vi forsøgte forgæves at finde de originale buede
skovle som M 8 har på. L 1 fremstår derfor i dag lidt mere nøgen
uden skovlene, men med sin solide banerømmer.
| Byggested |
: |
Frichs, Århus |
Tjenestevægt |
: |
62 tons |
| Byggeår |
: |
1952 |
Tomvægt |
: |
60 tons |
| Byggenummer |
: |
473 |
Bremsevægt |
: |
34 tons |
| Akselfølge |
: |
A1A A1A |
Brændstofforråd |
: |
2 x 750 liter |
| Motor |
: |
2 x Frichs 6185 CA |
Hastighed |
: |
75 km/t |
| Cylinderantal |
: |
2 x 6 cylindre |
Bremse |
: |
Trykluft |
| Motorvolumen |
: |
2 x 42 liter |
Længde |
: |
13.230 mm |
| Motoreffekt |
: |
2 x 375 hk = 750
hk / 1000 omdr. |
El-anlæg |
: |
68 Volt |
| Brændstof |
: |
Diesel |
Belysning |
: |
Elektrisk |
| Transmission |
: |
Dieselelektrisk |
Siddepladser / toilet |
: |
Ingen |
| Lejetype |
: |
Rullelejer |
Placering |
: |
Græsted |
| Hjuldiameter |
: |
960 mm |
Status |
: |
I drift |