SJ S2 1307 Historie
Statens Järnväger, SJ S2 1307
S2 1307 er bygget på Motala Verkstad i 1917. S2 lokomotiverne er
på mange måder en videreudvikling af den svenske S-type. Ideen var
at skabe et tenderlokomotiv med S-maskinens gode egenskaber, men S2
skulle både kunne køre hurtigere og længere uden vand- og
kulpåfyldning.
I 1915 var konstruktionsarbejdet afsluttet på det nye store
2-cylindrede damplokomotiv. Der var lagt stor vægt på forrådet af
kul og vand, og resultatet var da også, at lokomotivet kunne rumme
10 m3 vand og 3,6 tons kul, hvilket ifølge beregningerne skulle
række til 120 km med fuld belastning uden påfyldning af vand. I et
forsøg på standardisering havde man valgt samme kedel og hjul, som
i forvejen anvendtes på forskellige andre SJ-lokomotiver.
Hastigheden blev sat til 90 km/t, en hastighed som
ikke tidligere var blevet tilladt for tenderlokomotiver i Sverige.
På grund af typens gode løbeegenskaber og store vandforråd blev de
så populære, at det fortælles, at enkelte distrikter stod i kø for
at få dem tildelt. Desuagtet blev der af uforklarlige grunde kun
bygget fem maskiner.
Lokomotiverne var yderst anvendelige. De er gennem årene blevet
brugt til både person- og godstog. S2 1307 afsluttede sin aktive
SJ-periode med at køre sovevognstog mellem Kristiansstad og
Karlshamn.
S2 lokomotivernes ændringer gennem tiden
På lokomotiverne har der gennem tiderne været gennemført en række
ændringer.
I 1920 ombyggedes bremsesystemet fra vacuum til moderne
trykluft, og petroleumsbelysningen erstattedes af gaslamper. Under
krigen ombyggedes maskinerne til brændefyring, og efter krigen
monteredes den nuværende elektriske belysning. Så sent som i 1962
fik S2 1307 en hel ny kedel, og året efter blev maskinen udrangeret
og overført til beredskabs reserven, og senere til det svenske
jernbanemuseum. Herfra "købte" Skånska Järnvägsklubben maskinen på
meget favorable vilkår, men maskinen måtte ikke gøres til genstand
for videresalg. Maskinen viste sig imidlertid for stor til klubbens
spinkle spor mellem Brösarp og S:t Olof, hvorfor den snart blev
hensat.
Nordsjællands Jernbaneklub bytter sig til SJ S2
1307
Nordsjællands
Jernbaneklub havde tidligere købt et andet svensk lokomotiv, S
1280, der var kommet til Danmark under energikrisen i 1972.
Da dette lokomotiv var lige lille nok til klubbens hastigt voksende
tog, så man sig om efter en noget større og kraftigere, som man
hurtigt kunne få ud at køre. I 1989 indgik Nordsjællands
Jernbaneklub og Skånska Järnvägsklubben en bytteaftale; dog måtte
Nordsjællands Jernbaneklub først købe S2 1307 fri af jernbanemuseet
formedelst 25.000 skr. Efter knap et halvt års intensivt arbejde
var maskinen ombygget, således at den opfyldte alle de danske
krav.
Nordsjællands Jernbaneklub kunne derfor fremføre sine store
damptog på strækningerne, om ikke historisk korrekt, så til gengæld
med stor præcision. I november 1998 gik en af hjulringene pludselig
løs. I foråret 1999 fik lokomotivet nye hjulringe hos det tyske
lokomotivværksted MaLoWa. Samtidig blev hjultappene udskiftet og
alle lejerne lavet af MaLoWa, et arbejde der desværre efterfølgende
gav mange driftsproblemer.
SJ S2 1307 midlertidig hensat for reparation
I løbet af 2005, efter mange års tjeneste for Nordsjællands
Veterantog, er dele af kedlens bundramme tæret så meget at en
reparation er nødvendig. Denne reparation indbærer svejtsning af
nye hoveder på nitterne i bundrammen. Denne metode er ikke kendt af
trafikstyrelsen i Danmark som skal syne og godkende vort materiel.
Derfor er S2 1307 midlertidig hensat indtil en ny procedure for
godkendelse er på plads. Dette arbejde pågår i øjeblikket. Vi håber
derfor for et muligt gensyn med S2 1307 på de danske skinner.
Læs mere om SJ S2
1307's teknik