OKMJ Nr. 14 Teknik
Traditionelt damplokomotiv
OKMJ Nr. 14 er et traditionelt tenderlokomotiv, dvs at lokomotivet
selv medbringer vand- og kulforråd, ialt 4m3 vand og 1
tons kul. Maskinen er en 2-cylindret maskine med stempelglidere for
regulering af damptilførelsen.
Kedlen
Kedlen er en vandret liggende røgrørskedel. Det vil sige at vandet
bliver opvarmet af fyret via fyrkassen og via den varme røg der
strømmer igennem røgrørene.Vandet opnår en maksimal temperatur er
på ca. 190° C. Trykket er da oppe på maksimalt 12
kg/cm2.
Kedlen er desuden opbygget med overheder, der opvarmer dampen fra
kedeltemperaturen ca. 190° C. til ca. 325° C. Herved forøges
energiindholdet i dampen, og dette forbedre lokomotivets
virkningsgrad. Dampen der anvendes i cylindrene er altså overhedet
og 'tør' damp i modsætning til maskiner uden overheder.
Styringen
Lokomotivføren kan regulere damptilførslen til stemplerne med
styringen. Styringen er typen Heusinger-styring som regulere dampen
ganske nøjagtig.
Styringen har foruden reguleringen af dampen til cylindrene den
funktion, at den bestemmer, hvorvidt maskinen skal køre forlæns
eller baglæns.
Bremse og luftpumpe
OKMJ Nr. 14 er forsynet med trykluftbremse, der bremser både
lokomotiv, tender samt det påkoblet tog. Trykluftudstyret med pumpe
og bremse blev påbygget omkring 1945. Tidligere var OKMJ Nr. 14
udstyret med vacuumbremse.
Trykluften produceres med en 2-trins dampdrevet luftpumpe, der
sidder på kedlens venstre side.
Luftpumpen er i princippet en lille dampmaskine, der driver en
luftpumpe. Øverste sidder dampdelen med en dampcylinder og
dampreguleringen der styrer stempelslagene i forhold til
lufttrykket i lokomotivets hovedluftbeholder. Nederste, under den
synlige stempelstok, sidder de 2 lufttrin.
Øverste trin er lavtryksdelen og nederste sidder 2' trin som er
højtryksdelen. Luftpumpen kan levere de 8 kg/cm2 som er
hovedluftbeholdertrykket.
Smøreapparat
Maskinen er forsynet med et centralt smøreapparat placeret i
førerhusets venstre side. Smøreapparatet doserer cylinderolie til
cylindre og glidere, hvor den spredes med oliespredere sammen med
kraft-dampen. Kraftdampen er således iblandet olie og efterlader
cylindere, glidere og vægge indfedtet i olie.
Al øvrig smøring af stænger og glidelejer sker via små smørehuller
og oliekopper. Tjenestepersonalet sørger for før og under kørslen
at forsyne disse steder med olie.
Lysmaskine
OKMJ Nr. 14 har Turboelektrisk belysning. Turbogeneratoren er
placeret under kedlen. Turbogeneratoren er af typen Stones og yder
ca. 500 W ved 32 Volt.
Førerhuset
OKMJ Nr. 14 har lukket førerhus, dog uden vinduer i sidedørene.
Det giver personalet behagelig komfort ved al slags kørsel. Selv
uden vinduer i dørene, kan temperaturen på en varm sommerdag nemt
snige sig op på 50° Celcius.
Herunder kan du se alle væsentlige data. Hvis du vil vide mere
om damplokomotiver, så kan du også læse mere på Wikipedia.
| Byggested |
: |
Henschel, Kassel
Tyskland |
Byggeår |
: |
1910 |
| Byggenummer |
: |
10022 |
Tomvægt |
: |
30,6 tons |
| Akselfølge |
: |
1C1t |
Tjenestevægt |
: |
38 tons |
| Styring |
: |
Heusinger |
Tendervægt |
: |
- |
| Antal cylindre |
: |
2 |
Bremsevægt |
: |
25 tons |
| Cylinderdiameter |
: |
350 mm |
Kulforråd |
: |
1 tons |
| Slaglængde |
: |
550 mm |
Vandforråd |
: |
4 m³ |
| Lejetype |
: |
Glidelejer |
Hastighed |
: |
80 km/t |
| Drivhjulsdiameter |
: |
1300 mm |
Bremse |
: |
Trykluft |
| Løbehjulsdiameter |
: |
800 mm |
Længde |
: |
9.620 mm |
| Kedeltryk |
: |
12 kg/cm² |
El-anlæg |
: |
24 Volt, dampturbine |
| Hedeflade |
: |
41,6 m² |
Belysning |
: |
Elektrisk |
| Overhederflade |
: |
11,4 m² |
Placering |
: |
Rungsted Remise |
| Risteareal |
: |
1,0 m² |
Status |
: |
Hensat |