DSB S 740 Teknik
Traditionelt
tenderlokomotiv
S 740 er et tenderlokomotiv, dvs at lokomotivet selv medbringer
vand- og kulforråd, ialt 10m3 vand og 4 tons kul.
Maskinen er en tre-cylindrede maskine med stempelglidere for
regulering af damptilførelsen. Lokomotivet er forsynet med en
forløber med én aksel og en boggie med to aksler bagerst under
kulkassen, hjulstillingen bliver hermed 1-C-2.
Tre
cylindre og Heusinger styring
S-maskinerne blev bygget tre-cylindrede. Der er anbragt en
cylinder på hver side af lokomotivet og en i midten, inde under
kedlen. Ved at gå fra de almindelige to til tre cylindre kan man
forøge ydelsen. Hver cylinder forsynes med kraftdamp fra kedlen og
afgiver spildedamp til skorstenen, ganske som ved et to-cylindret
lokomotiv. Men hvor to cylindre giver en urolig kraftoverførsel til
hjulene, giver tre cylindre et mere roligt og ensartet træk.
Dampen styres af almindelige rundglidere som trækkes af
gliderstyring system Heusinger, et til hver cylinder. Den
indvendige glider har sin glidertrækstang og kvadrant på venstre
side af lokomotivet, som derved har to sæt på denne side.
Kedlen
Kedlen er en traditionel røgrørskedel med overheder. Kedlen ligger
meget højt på lokomotivet for at give plads til den indvendige
cylinder, og på grund af lokomotivets udformning og begrænsninger
af længde og vægt er kedlen en anelse underdimensioneret. Det
kræver generelt en dygtig fyrbøder at fyre S-maskine, særligt når
lokomotivet skal køre med stor belastning.
Når lokomotivet arbejder bliver vandet i kedlen til damp som
driver maskinen, derfor må der hele tiden kunne tilføres nyt vand
til kedlen. Injektorer er de apparater man bruger til at trykke
vand ind i kedlen med. De virker ved at damp og vand blandes og
skydes igennem en ventil i kedlen, fødeventilen, som er en simpel
kontraventil.
Kondensationsudstyr
S-maskinerne blev i 1930-erne forsynet med et primitivt
kondensatoranlæg, da de i stor stil skulle køre igennem tunnellen
mellem København H og Østerport, den såkaldte boulevardbane. Røg og
damp fra lokomotiverne var et stigende problem i tunnellen, og det
blev besluttet at forsøge at afhjælpe dette ved at gøre
S-maskinerne i stand til, i nogle få minutter af gangen, at lede
spildedampen ned i vandkasserne.
Kondensoranlægget består af forskellige ret klodsede dele, store
kontraventiler og diverse stangtræk til en klap, som under
kondensatordrift dækker for afgangshætten. Dermed får fyret dårlige
betingelser og skal næres ved blæserdamp. Alt i alt fungerede
systemet ikke godt, nogle lokomotivførere brugte det, andre var
modstandere af det. Alt i alt et primitivt system som man kunne
ønske havde været mere gennemført.
Smøreapparat
Centralsmøreapparatet er en pumpe som smører glidere og cylindere
indvendigt ved at trykke olie ind i dampkanalerne omkring gliderne.
Af pladsmangel udenpå lokomotivet er også smøreapparatet anbragt
inde i førerhuset i venstre side.
Trykluftbremse
S 740 fik på linje med DSBs og privatbanernes lokomotiver
trykluftbremse til afløsning for den oprindelige vacuumbremse.
Overgangen til trykluftbremse i Danmark skete i tiden under og
efter Anden Verdenskrig, hvor Danmark rettede ind efter resten af
Europa. Trykluftbremsen virker på alle lokomotivets hjul, både
automatisk når der bremses med alle togets bremser, eller separat
for lokomotivet alene, når der rangeres.
Røgskærme
Da røg og spildedamp havde en tendens til at slå ned over den
højtliggende kedel og genere udsynet fra førerhuset, blev
S-maskinerne i slutningen af 1930-erne forsynet med røgskærme,
store plader på siden af røgkammeret. Disse plader leder sammen med
en skrå plade foran under røgkammeret fartvinden op omkring
skorstenen og hjælper på denne måde med til at løfte røg og damp
opad. Røgskærme findes i et utal af udformninger, og ses tit på
store lokomotiver i udlandet, f.eks Tyskland.
Førerhus og kulkasse
Førerhuset er helt lukket med døre i siderne. Dette gør
arbejdspladsen for lokomotivfører og fyrbøder mere behagelig end
ved de ældre halvåbne førerhuse. Da førerhuset er anbragt højt, er
der kun ringe "faldhøjde" på kulbeholdningen i kulkassen bag
førerhuset, og fyrbøderen må stikke mere efter kullene når
beholdningen er lav. Da man efter åbningen af Storstrømsbroen
ønskede at S-maskinerne skulle have kul nok til at kunne nå til
Gedser byggedes kulkasserne højere i årene 1939 - 41.
Herunder kan du se alle væsentlige data. Hvis du vil vide mere
om damplokomotiver, så kan du også læse mere på Wikipedia.
| Byggested |
: |
Frichs, Danmark |
|
Byggeår |
: |
1928 |
| Byggenummer |
: |
86 |
|
Tomvægt |
: |
77,7 tons |
| Akselfølge |
: |
1C2t |
|
Tjenestevægt |
: |
99,0 tons |
| Styring |
: |
Heusinger |
|
Tendervægt |
: |
- |
| Antal cylindre |
: |
3 |
|
Bremsevægt |
: |
50,7 tons |
| Cylinderdiameter |
: |
430 mm |
|
Kulforråd |
: |
4,0 tons |
| Slaglængde |
: |
670 mm |
|
Vandforråd |
: |
10,0 m³ |
| Lejetype |
: |
Glidelejer |
|
Hastighed |
: |
90 km/t |
| Drivhjulsdiameter |
: |
1.730 mm |
|
Bremse |
: |
Trykluft |
| Løbehjulsdiameter |
: |
1.054 mm |
|
Længde |
: |
14.860 mm |
| Kedeltryk |
: |
12 kg/cm² |
|
El-anlæg |
: |
- |
| Hedeflade |
: |
118,2 m² |
|
Belysning |
: |
- |
| Overhederflade |
: |
46 m² |
|
Placering |
: |
Rungsted |
| Risteareal |
: |
2,4 m² |
|
Status |
: |
Under restaurering |