Lej Veterantoget
|

|
Skab en anderledes festlig oplevelse ved begivenheder som
bryllup, jubilæum, kongres, firmaskovtur, skoleudflugt eller
familiefest.
Hele arrangementet kan afholdes i veterantoget, men det kan også
bruges som transportmiddel til for eksempel spisning på Sct. Helene
Feriecenter, Louisiana eller andre steder.
Turen kan også være en del af oplevelsen af Danmark som
kulturland. For eksempel kan en tur til spændende seværdigheder
foregå med veterantog i stedet for med bus.
|
Dit arrangement
Der er 3
muligheder for leje af veterantoget:
Damptog med personvogne fra omkring år 1900, dieseltog fra tiden
omkring 1950 eller med skinnebus fra 1952 til 50 rejsende.
Dieseltoget vil ligeledes køre med personvogne fra omkring år
1900.
Uanset hvilket type veterantog De vælger, vil Nordsjællands
Veterantog skabe en hyggelig ramme om Deres arrangement.
Spisning
De fleste laver deres egen frokostkurv hjemmefra og tager også
selv drikkevarer med, men Nordsjællands Veterantog kan komme
med forslag til kontakter med professionelle, hvis det skulle
ønskes.
Spisning i toget kræver en del plads, og Nordsjællands
Veterantog har for tiden kun borde til ca. 125 spisende gæster, men
er selskabet indstillet på at spise fra en frokostkurv i skødet,
kan toget rigeligt rumme ca. 250 rejsende.

Grillmad
Ved Gribsø i Gribskov er der mulighed for selv at lave grillmad på
en af skovens grillpladser. Der er ikke overdækkede spisepladser,
men stedet hører til de absolut smukkeste i hele landet.
Spisesteder
I flere af de byer, Veterantoget normalt kører til, kan vi
anbefale spisesteder og restauranter, som ligger tæt ved
stationerne, og som kan rumme forholdsvis mange gæster, hvad enten
det er til kaffe og kringle eller til tre- retters middage.
Musik
Levende musik i toget skaber en festlig atmosfære. Nordsjællands
Veterantog har forbindelse til et lille band, som spiller
jazz-musik og viser, en lirekasse-spiller og et a cappella kor.
Til og fra Veterantoget
Hvis transport til eller fra Veterantoget skal foregå med
veteranbus eller måske hestevogn, formidler vi gerne kontakt.
Billetter

Mange af vores kunder ønsker billetter trykt specielt til deres
arrangement. Nordsjællands Veterantog kan tilbyde gammeldags
papbilletter i den originale stil. Ud over billetternes tekst kan
der trykke firmanavn, logo og lignende på både for- og bagside.
1. & 2. Klasse
Ud over vores samling af hyggelige 3. klassevogne kan vi tilbyde
to gennemrestaurerede vogne med 1. og 2. klasse, der dengang var en
uopnåelig luksus for almindelige mennesker.
I "Grevinden af Bagsværds vogn" med plyds og klunker fra 1907 er
der 35 pladser. Sammen med 6 pladser i en anden vogn kan vi i alt
tilbyde 41 pladser i det bløde plys.
Tilbud, bestilling og kontakt
Prisen på at leje Veterantoget varierer efter destination og antal
af gæster. Prisen er også afhængig af, om toget skal fremføres med
damplokomotiv, diesellokomotiv eller skinnebus. De er derfor meget
velkommen til at ringe til nedenstående og få et helt uforpligtende
og godt tilbud på netop Deres arrangement.
Bestilling og kontakt
Af køreplanstekniske grunde skal Veterantoget have Deres
bestilling så tidligt som muligt, dog senest 6 uger før køredagen.
Hvis der ønskes specielle billetter, dog senest 8 uger før
køredagen.
Afgangs- og ankomststation vælges af kunden. Det må dog bemærkes,
at det i myldretiden og i det hele taget på hverdage ofte kan være
vanskeligt at få plads til Veterantoget imellem de øvrige
togafgange.
Erik Zøllner Olsen
Enghavevej 8A
3400 Hillerød
(+45) 21 69 45 38
salg@veterantoget.dk
- som står til rådighed med yderligere oplysninger om de spændende
muligheder, priser og bestilling af Veterantoget.